MockLab Speedcamp dag 1

 

Så er det mandag igen og der er taget hul på en ny uge. Hvor sidste uge var et tradionelt bootcamp med undervisning og gennemgang af hele pensum, er denne her uge kun dedikeret til at få gennemarbejdet nogen måske eksamenslignede opgaver. Og jeg understreger måske.

Det viser sig at instruktørerne har yderst meget respekt for Cisco’s NDA (Non Disclosure Agreement) og de betingelser der ligger herunder. Skulle man komme til at snakke om hvad man selv har oplavet i LAB’et, hvilke opgaver, hvordan tegningerne var etc, så har man brudt sin NDA og vil få frataget alle sine Cisco certificeringer uden mulighed for generhvervelse. De kan således berette om en bootcamp instruktør med 4 CCIE’er, der fik forberedt sine elever lidt for meget på kun de opgaver der var til eksamen og fik frataget sin Cisco Learning Partner status og sine 4 CCIE’er. Og som Scott Morris efterfølgende sagde “I like you guys, but not that much.”

Hvor opgaverne i torsdag og fredag tydeligt var over eksamens niveau, var dagens lab lige som jeg forventer (læs håber) det rigtige lab bliver. Marvin mente også at dagens lab mht sværhedsgrad og antal af opgaver nok var tættere på hvad jeg skal lave på mandag.

Ørepropperne i og så skete det. Åbenbaringen. Som jeg læste opgaven igennem byggede konfigurationerne sig langsom men sikkert op inde i hoved. Hver gang jeg læste en sektion tænkte jeg, det gør jeg sådan. Som jeg læste videre og kravene ændrede sig, ændrede jeg bare teorierne og helhedsbillede inde i hoved. Med det samme så jeg at der skulle bruges tag til redist, ellers ville der komme et loop. Jeg var sikke på at den administrative distance skulle ændres imellem EIGRP og OSPF routerne for at sikre der ikke kom loop der. Det hele gav mening. Den sidste opgave var IPv6 NAT PT, som jeg har haft rimelig mange problemer med, men hvis det var de 5 point der skulle efterlades så ville det være fint. Efter 25 min. var opgaven læst igennem og jeg begyndte at skrive. Den første 1½ time kørte jeg bare uafbrudt, på et tidspunkt lukkede jeg oven i købet øjnene, for jeg var sikker på hvad output routeren skrev tilbage, hvor jeg stod i konfigurationerne og hvilke kommandoer jeg skulle videre med. 2 ting måtte jeg slå op, men jeg var ikke i tvivl om hvor i dokumentationen de var henne. Da klokken blev 12 og der var frokost, havde jeg fuld reachability imellem mine noder og 46 point på kontoen. Jeg gemte mine konfigurationer, genstartede alt udstyr og gik til frokost. Lige efter bogen.

Efter frokost testede jeg lige igen om alt var som det skulle være. Og ingenting var gået i stykker. Herligt. Jeg gik videre med resten af opgaverne, og nu gik det stærkt. FR authentication 5 point. Hmm ok. 30 sekunder senere og så var de hjemme. Distributed Director på 3 routere 3 point. 30 sekunder senere og 3 point mere. Da klokken blev 14:30 havde jeg været igang i 5 timer og havde +85 point. Efter 5 timer og 30 min rejste jeg mig og gik ud og satte mig på gangen med en Cola. Jeg var færdig. I en rigtig eksamens situation vil jeg nok bruge den sidste tid på at teste alle ting igen og igen og læse opgaven 10 gange for at se om man har overset noget. Men nej. Ikke idag. Mit hoved var ved at eksplodere og jeg var sikker på de 80 point var hjemme. Selv hvis jeg er lidt hård ved mig selv så endte jeg på 87 Point. Minus 5 for min IPv6, som jeg ikke ved om fungerede. Minus 3 fordi jeg ikke havde begrænset antallet af VLANs på trunks fra routere til switche. Og minus 5 fordi jeg i min CodeRed implementering havde lavede match på “root.exe” og ikke “*root.exe*”.

Da vi var ved at pakke sammen og gå hjem kigger en af de nye på mig og siger til hans 2 siddemænd: “This guy finished by 2:30.” “Congrats man, your gonna get your number next week. I tried 3 times, and if you can do this lab in 5 hours, the number will be yours soon.”

Det var godt for nerverne. Godt for selvtilliden. Nu må vi bare håbe han har ret.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s