The CCIE Goal

Now version 2.0

3. gang er lykkes gang.

Yes. Vågnede tidligt imorges og checkede min arbejds email og der var ingenting. Øv. Kiggede mine private igennem hvor der var kommet lidt og midt i det hele var der mailen fra ccie@cisco.com. Score report available on website. Men ingen Congrats! email.
Rystede totalt da jeg loggede ind og rystede endnu mere da der stod PASS. PASS. PASS. PASS.
Jeg havde besluttet mig for jeg ikke ville prøve igen da jeg kom ud fra eksamen. Hvis det jeg havde leveret ikke var godt nok, så ville jeg aldrig blive god nok. Meeeen er nu alligevel glad for det skulle slutte på denne måde.

Nu står den på ferie med familien 3 uger og så tilbage til arbejde og hverdagen. Det sværeste lige nu er at overbevise mine piger om at det er rigtigt at far ikke skal ned i kælderen og læse i weekenderne, men faktisk kan lave almindelige ting som at slå græs og gå på legepladsen.

Og så lige for at slutte af som sidst:

Ville jeg gøre det igen? NEJ!. Der er noget over at været med i eliten (bla bla bla), men jeg var ikke klar til at ofre så meget tid væk fra min kone og mine piger som jeg er endt med. Nu er det overstået og det kan sluttes af, men humlen er;

Man kan altid læse en bog og lærer noget nyt, men det er ikke sikkert man får muligheden for at se sine børn lærer at cykle, kravle, tegne, hoppe, danse osv på et senere tidspunkt. Børn skal nydes hele tiden for deres udvikling går så hurtigt at man hurtig kan gå glip af noget.

This is Ralph Olsen signing off. The CCIE Goal is (again) complete.

Wireless eksamen 3. forsøg

Torsdag d. 1 September 2011. 3. forsøg på CCIE Wireless eksamen.

Alt er som det plejer. Tong henter os 4 kandidater og vi bliver sat igang kl. 08:35. Min plan er sektion 1 og 2 fra blueprintet inden frokost. Alt går fint og efterhånden som jeg får arbejdet mig igennem det går det bedre og bedre. Stresser slet ikke. Der er næsten ingenting jeg er i tvivl om. Da vi når frokost er jeg lidt længere men givet at jeg har sprunget nogen ting over pga. deres naturlige indfald senere gør at det passer meget godt.
Smutter til frokost. Får noget wok med ris.
Tilbage til eksamen og bare arbejde videre. Mine tanker går på at jeg har god tid så jeg arbejder bare en sektion af af gangen. Et par timer før tid var jeg færdig og godt tilfreds. Checkede alt igennem og fandt nogen af de fælder der tydeligvis var placeret i opgaven. Begyndte at lave en liste over alt man kunne misforstå i opgaven og gik op til Tong. Han svarede primært i (Ja/Nej/Det kan jeg ikke sige), undtagen mit sidste spørgsmål. Det blev besvaret med “I can’t say, but you are on the right track!” Efterfulgt af et kæmpe smil.

Da der var 35 minutter igen besluttede jeg mig for at gå. Hvis jeg pillede mere ved noget ville jeg muligvis ødelægge noget. Forklarede Tong min strategi og han synes det lød fornuftigt.

Da jeg sad i bilen kunne jeg mærke det hele lette. Nu var det overstået. Ude af mine hænder. Om jeg skulle bestå eller dumpe så ville jeg ikke op igen. Det tager for meget mentalt og taget tid væk fra familien.

Så er der ikke andet tilbage end at vente.

Fredag aften i byen…

Fredag aften stod på middag med Darren der er flyttet til US for ½ års tid siden fra London og lige er gået igang med CCIE Wireless. Han har i forvejen optjent sit nummer med en CCIE Voice.

Mødte Darren kl. 19 i baren på hotellet så vi kunne nappe bilen og kører et sted hen og spise. Min engelske kammerat synes dog vi skulle splejse om en taxa så jeg kunen nyde en øl til maden. Fino Fino. Vi fik et par øl på hotellet fik snakket og kom så afsted for at spise. Darren mente bestemt vi skulle spise på Cheesecake Factory. Hmmmm.. Min første tanke var at det var et konditori men Darren forklarede at de havde alverdens lækre sager. Vi ventede først 30 time i baren på et bord. Men så havde vi da tid til et par øl. Fik endelig vores bord og må give Darren ret; Maden var helt i orden. Efter middagen mente Darren vi skulle have en enkelt inden vi tog hjem. Videre til Yard House. Forholdsvis stor bar/klub med over 20 forskellige øl på fad. Bestilte en pint Coors Light selvom jeg må sige jeg var ved at være fyldt op af mad og drikke på det tidspunkt. 45 sekunder senere havde Darren så bestilt Champagne. Vi skulle skåle på min CCIE Wireless eksamen som han mente jeg helt sikkert ville bestå på torsdag. Øl og Champagne. Tak for kaffe. Efter vi havde været der 30-40 minutter var glassene tomme og vi gik efter en omgang mere, men desværre var klokken over 23:30 og så serverede de ikke mere. Whh00t? Fredag aften og en totalt i orden bar med jeg ved ikke hvor mange forskellige fadøl servere kun til 23:30? Det var ikke sket i DK. Nå, men det er ingen skam at gå når man bliver smidt ud.

Finder en taxa så vi kan komme hjem men Darren mente bestemt vi skulle på Rosie’s Irish Pub. Må sige jeg var ved at være der hvor jeg hellere ville drikke i gå afsted til min seng. Især når jeg er et sted hvor jeg ikke ville kunne finde hjem. Heldigvis for mig var der kø et godt stykke rundt om blokken for at komme ind, så Darren var med på at tage på diskoteket på hotellet og få den sidste. (hvorfor tror jeg ikke på der er en sidste når man er i byen med en englænder).

Kommer tilbage på hotellet og ind på den tilhørende natklub. Finder et bord og får 2 øl. Da jeg er halvt igennem min kommer Darren med 2. omgang. Inkl. Tequilla. Føj! men ned skal de sku. Efter vi har siddet der 1 times tid råber de så “Last Call” klokken 01:30 stopper de så med at servere alkohol.
Vi nærmer os snart en ende på aftenen for der er ikke flere steder at få noget og drikke. Men før jeg har set mig om har Darren købt 6 fadøl og kl. 2 må vi forlade natklubben med en fadøl i hver hånd. Efter ca. 20 min siddende i lobby’en må selv den stole englænder give op og vi efterlader det sidste øl og takker af for aftenen.

Jeg vågner så lørdag formiddag og har det faktisk fint. Er slf. træt men ingen tømmermænd. Checker min telefon og der ligger en mail fra Darren.

“Dude

I missed my flight… bastard!! lol
Slept through the hotel wake up call and didn’t set my iPhone alarms.

It’s going to be a longggggggg expensivvvvvvvvvve day.

Good luck next week mate.

Daz”

Den stakkels englænder var ikke nået op til tiden og nåede ikke sit fly hjem lørdag morgen.

Bootcamp 2 overstået

Har været i San Jose i 6 dage nu og mit reseat hos til IPExpert CCIE Wireless Bootcamp er overstået.

Da jeg tog dette bootcamp første gang var det første gang instruktøren afholdte det og jeg må da sige at den gang synes jeg ikke det var på niveau med mit R&S bootcamp i 2008, men givet at det var første gang må jeg sige det havde et nogenlunde fornuftigt udfald. Denne gang forventede jeg selvfølgelig at instruktøren havde fået pudset formen lidt af og var klar til et 1. klasses bootcamp.

Inden jeg går videre så lad mig lige forklarer hvordan jeg set et bootcamp. Bootcamp er for mig en periode på et par dage hvor man giver den gas. Det er ikke meningen at et bootcamp skal ned i detaljer om alle emner, for det er der i sagens natur ikke tid til. Meningen er netop at man vender alle emner i et hurtigt tempo og man bliver bombarderet med oplysninger. 80% af disse ting bør man nok vide i forvejen da de lægger til grund for at man er taget afsted. De sidste 20% er guldkorn som for brikkerne til at falde på plads. Som man løber emnerne igennem skal det være muligt for deltagerne at råbe op og bede om en uddybning af et emne. Det gør at man kun borer dybt hvor der er behov, men at man dog stadig berør alle emner. For at dette skal kunne lade sig gøre på et CCIE pensum kræver det minimum 8 timers undervisning hver dag plus evt. opgaver og øvelser. Hvis jeg går tilbage på mine tidligere indlæg kan jeg se at R&S bootcamp’et holdt os meget godt i ilden. Og i pauserne i denne uge sad jeg dog også i baggrunden og kiggede på R&S bootcamp’et i lokalet ved siden af undervist af Marko Milivojevic. Han bruge over 12 timer på OSPF den ene dag. Ligesom bootcamp bør være.
Udover det så forventer man at instruktørene kender de tricks/fælder/muligheder der er i de forskellige protokoller og kan fortæller dig hvordan du skal arbejde med dem for at sikre at du ikke låser dig selv. Altså i stedet for at sige sådan fungerer A og sådan fungerer B, så kommer de også med information om hvis A og B skal være på samme system skal i huske at de vil opfører sig sådan her og derfor bør man konfigurerer C ting for at alt er kompatibelt. Med andre ord man forventer ikke at de bryder NDA mht. eksamen og fortæller en hvilke fælder der er i den, men i stedet lærer en alle de fælder man kan ramme både til eksamen og i den virkelige verden. Det er jo netop sammenspillet imellem alle tingene der gør det svært og det er det man bliver testet i.

Når tilbage til Wireless bootcamp. Hvordan var det så anden gang nu hvor instruktøren havde haft kørt et par stykker? Altså….. Det var skidt.

Af frygten for at kede os med PowerPoints valgte han stort set ikke benytte dem. Og det kan være en god ting. For en instruktør der har kørt det samme show 15-20 gange. For istedet for at opnå spændende interaktiv træning blev det til en stor omgang suppe hvor vi sprang fra det ene hjørne til det andet uden sammenhæng og kontinuitet. Og værst af alt, vi sprang en del ting over og havde nogen vi brugte 5-10 sekunder på. Og uden at bryde NDA så kan jeg love for at det er ting du bliver slagtet på hvis du ikke kan dem til eksamen.
Men når vi nu sprang ting over må det havde været fordi vi var i tidsmangel ik? Nej. Torsdag og fredag som var de værste dage havde vi undervisning fra 9 til 12 og så igen fra 13 til 15. Dvs. 10 timers undervisning på 2 dage. Det er hvad jeg forventede på den ene.

CCIE eksamener er 30% mentalt, 30% time management og 60% viden [Jep, man skal være på 120% for at bestå 😉 ]

Og netop timemanagement bør også bruges af en bootcamp instruktør. Til eksamen laver man 5 dages arbejde på 8 timer og på et bootcamp tager man 4 ugers kursus på 1 uge. Når man er så presset så bliver man nød til at lave en plan og holde sig til dem. “Plan the work and work the plan”.

Heldigvis har jeg været til to eksamener og havde en masse spørgsmål med på emner jeg gerne ville have uddybet. Men de 2 andre på kurset var ikke forberedt på den måde og har nok fået endnu mindre ud af kurset end jeg. Jeg ved dog de også var skuffede.

Nu står den på middag i aften med Darren.

Stilheden brydes…

Uha.. ingen indlæg siden sidste eksamensforsøg. Hvorfor? Faktisk primært fordi jeg ikke har haft tid. Har haft rigtig meget arbejde at se til.

Men nu er der tid. Og det er der fordi jeg det er lørdag, jeg er ikke på arbejde, jeg er ikke hjemme. Jeg er i San Jose og klar til et reseat på IP Expert Bootcamp fra på mandag. Og til eksamen ugen efter det. Glæder mig helt vildt til at kunne fokuserer 100% på min wireless eksamen.

Er jeg bedre forberedt til dette bootcamp end sidst? Øhh, ja! Jeg har lært utrolig mange ting siden marts. Kan jeg bestå eksamen? Ja, det skulle der være bedre chancer for denne gang end nogen gange tidligere.

Dagen i dag har stået på rejse. Fløj fra CPH til Paris kl 06:55 og videre til San Francisco kl. 11:15. Paris -> San Francisco var med Airbus A380. Fantastisk flyvemaskine. Kæmpe stor, dog lydsvag, med gode underholdnings muligheder men alligevel er 11 timer laaaangtid at flyve.

Immigrations i SFO er altid en fornøjelse. 10-15 min så er man igennem. Dog tog det ca. 20 min før min kuffert kom, hvilket sikker skyldes at der var 550 andre der også skulle have deres kuffert. :o)

Alt gik lige efter planen indtil jeg kom ud til Hertz. Kæmpe kø, men det gik mig dog ikke på. Tog det stille og roligt. Da det så blev min tur så havde de ikke den type bil jeg havde bestilt. De prøvede at få mig til at tage alle mulige andre biler, men nej jeg ville gerne have hvad jeg havde bestilt. Efter 10 min fandt hun en bil jeg kunne få næsten som den jeg havde bestilt. Jeg accepterede (havde intet valg) og gik ned imod bilen. Finder en godt beskidt bil med skrald inden i. Men ok, jeg ville bare hurtigt rydde op og få den vasket så var den så god som ny. Sætter mig ind for at køre og så går instrumentbordet amok. “Please Check Tyre Pressure”, “Change Olie”, “Low Windshieldfluid Level”. Stoppede igen og spurgte en af gutterne i garagen. 4 min senere sad jeg i en opgraderet udgave med DVD afspiller, Bakkamera, blink vinkel alarm og 10000 andre småting.

Afsted til hotellet. DoubleTree San Jose. Dejlig trygt med noget man kender. Det bliver mad på hotellet og bare en kamp om at holde mig vågen til efter 21.

Cisco 2 – Ralph 0

Efter mit første Wireless lab forsøg var jeg skuffet, men igen så forventede jeg ikke at bestå.

Denne gang havde jeg styr på opgaven. Jeg var færdig 3 timer før tid. Jeg læste alt igen og igen. Alligevel har jeg tydeligvis overset en del. 1 opgave på 4 point var jeg lidt i tvivl om. Men jeg spurgte og Proctor svarede at hvis de bare kunne se X ud fra min løsning ville det være fint. Ud over det så var det lab perfekt i mine øjne. Og det er næsten det værste. Jeg ved ikke hvor jeg har lavet fejl. Jeg ved ikke hvor jeg har misforstået. Og jeg kan ikke snakke med nogen, stille spørgsmål el.lign.

Denne gang er jeg meget skuffet. Har dog regnet lidt på point regnskabet. Ud fra min score report i % og min nogenlunde hukommelse af hvor mange point der var i hver sektion så ser det lidt sådan ud:

Første forsøg: ca. 62 Point + 3-4 OEQ point = 65-66 Point.
Andet forsøg: ca. 69 Point + 3 OEQ Point = 72 Point.

Det er en forbedring på 6-7 point. Men samme forbedring fremover burde jeg bestå i 4. forsøg. Hvis jeg kan nå et 4. forsøg inden 18. November 2011.

Jeg kan få en eksamensdato omkring slutningen af august starten af september. Men kan ikke booke fordi Cisco ikke har gennemført min betaling for forsøg nr. 2 endnu. Håber ikke dato’erne forsvinder.

Jeg havde lavet en aftale med mig selv om at hvis jeg skulle til et 3. forsøg ville jeg nappe et bootcamp først. For at få de små detaljer helt ind på rygradden lige inden eksamen. Det eneste reseat bootcamp der lige passer ind er i San Jose i August, med eksamen efterfølgende torsdag i San Jose. Meeen synes at vente helt til torsdag er lang tid.

Det mest positive ved hele dette forløb er at jeg efterhånden føler mig som en ekspert i Cisco’s wireless produkter. Synes jeg har lært rigtig rigtig meget.

Wireless Lab Exam round 2 – Ding Ding

I dag var så dagen jeg havde ventet på i godt 2 måneder.

Vågnede kl 06:00, 45 min før jeg skulle op iflg. planen, men i det mindste sov jeg ikke over mig. Spiste morgenmad og var hos Cisco ca. 07:45.

Vi blev som sidst hentet af Tom Eggers kl. 08:15 og fik standard intro. Var i gang kl. 08:30.

Først Open End Questions. Hvor spørgsmålene sidst var lidt ala hvad er den kemiske formel for vand, var det nu hvad er den kemiske formel for miltbrand. Jeg er i tvivl om 2 af de 4 spørgsmål. Eller hvis man skal vende dem om så er jeg sikker på jeg har svarer forkert i et af spørgsmålene og usikker på 1 mere. Da jeg skal have 3 rigtige kan de første 5 min af dagens eksamen have gjort resten lige meget.

Men nu vel. Jeg gik i gang med mit lab. Jeg var ikke lige så stresset som sidst. Faktisk var det der stressede mig mest tanken om at jeg ikke var stresset nok. Jeg havde heller ikke samme hastighed som sidst. Skrev stille og roligt og tog mig god tid til opgaverne. Omkring frokost efter de første 3 timer var jeg igennem sektion 1 og 2, og lige startet med sektion 3. Helt efter planen. Frokosten stod på en lille salat, kylling sandwish og en Pepsi.

Tilbage efter frokost og jeg kastede mig over resten. Jeg begyndte lidt at miste overblikket, men stressede ikke over det. Sagde til mig selv “En lille opgave ad gangen”. Med 3 timer igen var jeg stortset færdig. Havde lige en klient der bare ikke ville på. Dvs. så kunne Ralph Olsen da lærer ikke at sætte et mellemrum efter brugernavnet når han tester. SUK. Men fejlen blev fundet og det er det vigtigste.

For at få tankerne lidt væk fra opgaven (som om det kan lade sig gøre) gik jeg ud i hvilerummet og købte en cola. Men efter at have slappet af i ca. 50 sekunder var jeg tilbage foran skærmen. Brugte de sidste 3 timer på at teste alt frem og tilbage.

Hvis jeg skal sige det selv så tror jeg der er en god chance (hvis OEQ ikke slår mig ihjel). Men man ved aldrig med CCIE. Nu er der ikke andet for end at vente.

Onsdag. T-minus one day.

Vågnede kl 3:45. Hurra for jetlag. Efter lidt sms på med Lotte faldt jeg i søvn igen og sov til kl. 08. Helt Perfekt. Bad og ned til morgenmaden. Ganske udemærket morgenmad buffet. Tilbage på værelset og læse noter. Fik gennemgået ca. 200-250 sider fra bootcamp’et og så var det frokost tid. Kørt ud til Westfield Valley Fair, et lækkert shopping center. På vej hjem kørte jeg forbi IPExpert for at hilse på Marko Milivojevic som er R&S instruktør. Super hyggeligt og fik da flyttet tankerne over på alt mulig andet end imorgen. Var først tilbage på hotellet kl. 17. Havde virkelig ikke lyst til at gå nogen steder (underlig rumlen i maven 😀 ) så jeg bestilt Room Service (Efter at jeg fandt ud af at Papajohns ikke leverer i Santa Clara 😦 ). Fik ikke spist så meget men lidt er også godt.

Nu er der ikke så meget andet at gøre end at vente til klokken bliver 08:15 imorgen og Proctoren henter os. Er jeg klar? Jeg synes det. Består jeg? Jeg håber det.

Afsted til San José

Det er tirsdag. Det er maj. Det er 2011. Det er rejsedag. Oppe kl. 04:30, bad, pakke det sidste og afsted til lufthavnen. Efter hurtig check-in var det tid til morgenmad i Novia lounge inden flyet til LHR. 2 timer er jo ren opvarmning når man ved hvor langt man skal. I LHR havde jeg 2½ time som efter et ekstra security check blev til godt 90 min. En af mine bedste kammeraters lillebror er i British Airways og havde tryllet med billetterne og skaffet Business Class hele vejen. På en betingelse. At jeg benyttede mulighederne og gik i BA Lounge i LHR. Så det måtte jeg jo prøve. Jeg må sige jeg godt kunne vende mig til det. Der var et lækkert udvalg af snacks, vin, vand, frugt, kager, brød, aviser osv.
Efter at havde nydt livet i 45 min smuttede jeg ud til SFO flyet.
Club World kalder BA deres Business Class på intercontinentale flyvninger. DET KAN JEG OGSÅ GODT VENDE MIG TIL.
Hver passager får en lille kabine (jeg sad med ryggen til flyveretningen) hvor man har sit sæde der sammen med fodstøtten kan laves til en helt flad seng (dog kun ca. 175 cm lang = krøllede ben).

BA Club World

Der er VOD med masser af film, en skuffe til laptop/papirer og hvad man ellers vil have i “kabinen” uden at skulle gå i tasken hele tiden og et bord der kan foldes ud så det er dobbelt størrelse af et normalt monkey class bord.

Pga. askeskyen var flyvetiden forlænget med 45 min til godt 11 timer og 15 min. Men de går hurtigt når man hygger sig. Jeg havde en masse noter jeg skulle læse igennem. Så fik vi mad. Så kunne man lige sove lidt (3 timer). Se en film. Få mad igen. Og så var man fremme. Alt i alt en fin tur.

Da jeg kom ud af flyet glad og fornøjet blev jeg mødt af 2 Homeland Security folk. De trak mig til side og checkede pas. Jeg har nok set mistænksom ud. Videre til imigrations, hvor der faktisk ikke var kø. Tror jeg stod i 12 min før det blev min tur. Igen må jeg have set mistænksom ud for jeg blev stillet en masse forskellige spørgsmål om min rejse. Ikke de der standard med hvad laver du og hvorfor er du her. Han ville vide hvilken Cisco partner jeg arbejdede for, hvor længe jeg havde arbejdet der, om jeg havde et adgangskort med billede til min arbejdsplads, om jeg kunne nævne nogen Cisco produkter, om jeg kunne nævne nogen nye Cisco produkter der lige var kommet frem, han ville se et visitkort. Yderst spændende samtale. Videre til bagagen som allerede var på båndet og så over til Customs. Her blev jeg udvalgt at den glade tolders kollega til en stikprøve undersøgelse. Sagde jeg at jeg må have set mistænksom ud? Han ville gerne vide hvad jeg havde i min taske og håndbagage. Hvornår den var pakket. Hvorfor den var pakket som den var og om jeg havde Greencard (arbejdstilladelse for US borgere).
En alt i alt lidt anderledes oplevelse af at lande i USA. Ikke fordi det gjorde noget for de var alle flinke og spørgsmålene var sikkert også brugbare for dem og så gik det stadig en del hurtigere end det normalt gør bare i imigrations alene.

Sidste stop i SFO lufthavn var Dollar hvor jeg skulle hente min lejebil. Blev mødt af en venlig inder der meget meget meget gerne ville have mig til at opgradere min bil nu jeg var på forretningsrejse. Det kostede kun $10 ekstra per dag, men jeg takkede pænt nej da jeg jo bare skal fragtes fra A-B og ikke er på bilferie. Jeg ved ikke om det pissede min indiske ven af, men jeg tror det lykkes dem at finde den mindste bil de havde overhoved og så har den gået en del km og er rimelig medtaget inden i. Ens første tanke er… Jeg har fået “The loaner”.

Videre til hotellet der i denne omgang er Hyatt Regency Santa Clara (ligger lige udtil Tasman Drive og dermed lige ved Cisco). Lækkert hotel. Lidt dyrere end sidst, men så er morgenmad og parkering med i prisen (så lidt billigere end sidste :o) ).
Har fået et ok værelse med balkon, der er wifi dækning på værelse, men ingen HD kanaler. Det eneste rigtige minus ved hotellet er at restauranten ikke er specielt god.

Smuttede i seng kl. 21:00, så var Hr. Olsen træt.

Cisco 1 – Ralph 0

Så er det fakta. Cisco vandt første omgang. Er vildt ærgelig. Selvom jeg måske godt kan se jeg ikke havde samme momentum som for 3 år siden så synes jeg der var styr på tingene tilsidst. Det er klar at alle de små ting, læsning af spørgsmål og opfattelse af samme spiller en rolle.

Jeg kan umiddelbart få en rematch i San Jose i slutningen af Maj eller i Brussels I starten af August.

Synes bestemt jeg er ved at være der. Og der er da tid til at arbejde med overblik og hastighed.

Men først skal jeg bare bruge tid med mine piger. De har været savnet.